13 Ofringer

Gud havde lige givet Israels folk specifikke instruktioner på at leve efter hans vilje og forblive tæt på ham i et pagts-forhold. Under en af Moses ture til bjerget gav Gud ham også specifikke instruktioner på hvordan han skulle bygge et helligt telt, kaldet Tabernaklet.

Gud sagde: Byg et særligt sted til mig, hvor jeg kan leve blandt det folk, jeg elsker. Derpå samlede Moses de allerbedste håndværkere og arbejdere og de begyndte at bygge tabernaklet inde i lejrens centrum.

Teltet var inddelt i to rum. Det største og yderste rum blev kaldt det Helligste. Inde i dette rum var der en stage med syv olielamper. De syv lamper brændte dag og nat og symboliserede Guds vedvarende beskyttelse og opsyn med sit folk. Ved siden af stod et bord med tolv skiver brød, som skulle minde dem om, at Gud altid ville sørge for og dække deres behov. I det Helligste var der også et guld-alter, hvor røgelse brændte. Røgelse mindede dem om Guds nærhed men var derudover også et symbol på at deres bønner steg op til Gud.
Det mindre og inderste rum blev kaldt det Allerhelligste. Et tykt gardin hang fra teltets loft hele vejen ned til gulvet, og adskilte det fra det Helligste. I dette rum var der en speciel trækiste, som blev kaldt pagtens ark. Arken indeholdt stentavlerne, som Gud havde skrevet på og givet til Moses. Øverst på arken var der et låg af guld, kaldet forsoningsstedet, hvor Gud ville være tilstede.

Da Israels folk var færdige med at bygge tabernaklet, viste Gud sin tilstedeværelse ved at dække toppen af teltet med en sky om dagen og en ildsøjle om natten. Hver gang at enten skyen eller ildsøjlen fjernede sig fra teltet, ville israelitterne pakke lejren sammen og følge den.

Gud sagde til Israels folk: Når du indser, at du har syndet, må du bekende det og bringe et offer til mig. Da vil jeg fjerne dine synder og tilgive dig.
Fordi Gud elskede sit folk, skaffede Gud dem en måde hvor de ved at ofre et rent og fejlfrit dyrs liv erstattede deres eget liv med et dyrs – et liv for et liv. Derfor bragte folket hver eneste dag ofringer til Gud på pladsen foran tabernaklet.

Dette system med ofringer fortsatte i flere hundrede år, men dette var kun et symbol på noget, der ville komme. Gud forberedte en endelig ofring, der ville betale for hele verdens synd … én gang for alle.

Nu samledes folket sig i tolv grupper – kaldet stammer – alt efter hvem af Israels ( Jakobs) tolv sønner de nedstammede fra. Moses bror Aron var den ældste, der nedstammede fra Levi, Israels førstefødte søn. Gud udvalgte Aron og hans sønner til at repræsentere folket som præster. De havde det særlige job at bringe folkets ofringer til Gud. Præsterne var de eneste der måtte gå ind i tabernaklet. Hvis der var nogle andre, som prøvede at komme tæt på Guds nærvær, ville de dø. Men ingen havde lov at træde ind i det Allerhelligste på nær ypperstepræsten Aron på en helt særlig dag kaldet forsoningsdagen.

Gud sagde til Moses: Udover den ugentlige sabbat, skal du sætte tid af til højtider, hvor alle samles for at tilbede, feste og hvile. Derefter afholdt israelitterne adskillige højtider hvert år – nogle varede i ugevis!

Den særlige forsoningsdag fandt sted under en af forårets højtider. Gud sagde: Dette vil være en særlig dag, hvor jeres sag bliver i orden hos mig. Den dag vil I blive tilgivet og renset fra alle jeres synder.

Herefter fortalte Gud Aron, ypperstepræsten, hvad han skulle gøre på forsoningsdagen. Han sagde: Du skal følge alle mine instruktioner nøjagtigt ellers vil du dø! Sørg for at du er helt ren, uden synd udenpå og indeni. Tag derefter det tøj på, som er lavet til denne lejlighed. Gud fortsatte med at beskrive de specielle underklæder og den detaljerede kappe, som Aron
skulle have på.

Gud fortsatte: Du skal ofre en ung tyr for dine og din families synder. Dyp herefter din finger i blodet og stænk det på låget af arken og stænk det herefter syv gange foran på arken. Find derefter to pletfrie geder – en af dem skal du ofre som en erstatning for alle israelitternes synder. Tag blodet og stænk det på låget og foran på arken, ligesom du gjorde med tyrens blod.
Dette vil jeg acceptere og tilgive alle folkets synder og oprør. Husk, at blod repræsenterer liv; i dette blod vil der være liv og soning for jeres synder.

Bagefter skulle Aron hente den anden og stadig levende ged, som blev kaldt syndebukken. Og Gud sagde: Læg begge dine hænder på dens hoved og bekend alle folkets synder, så de ligger på gedens hoved. Før derefter geden langt væk ud i ødemarken. Folkets synder vil blive taget væk med den – for aldrig at blive set igen.

Aron og Israels folk fulgte nøje Guds instruktioner. Derfor fik folket endnu engang deres sag i orden med Gud og soning for deres synder. Dette var en helligdag, som Israels folk fortsatte med at fejre år efter år.