11 Guds mirakuløse redning af Israels folk

Moses og hans bror Aron mødtes med Farao og tryglede ham: Lad israelitterne forlade Egypten i bare tre dage, så de kan tilbede Gud. Hvis du vælger ikke at tillade dette, vil Gud straffe egypterne voldsomt.

Men Farao var stædig og ville ikke lytte. Han sagde: Hvem er denne Gud, som jeg skulle adlyde? Jeg kender ikke jeres Gud og jeg vil ikke lade jer gå! I er bare ude på en afledningsmanøvre. Kom tilbage til arbejdet, nu!

Efter deres møde blev tingene værre for israelitterne. Farao tvang dem til at arbejde hurtigere og længere. Slavefogeder drev dem hårdere og hårdere imens de arbejdede i markerne og lavede mursten af mudder og strå. Gud sendte da en række frygtelige plager over egypterne og deres land. Men disse plager ramte ikke israelitterne.

Den første plage forvandlede Nilens vand til blod. Alle fiskene døde og vandet stank og var udrikkeligt. Den anden plage sendte en skare af frøer som dækkede landet fuldstændigt. Frøerne var over det hele – i egypternes soveværelser, køkkener og selv i deres potter og pander. Den tredje og fjerde plage bragte myg og fluer. De dækkede alle menneskerne og dyrene. Faraos magikere prøvede at kopiere hver af disse plager men de kunne ikke skabe myg. De råbte til Farao: Det må være Gud, der gør det her!

Efter hver af disse plager gik Moses tilbage til Farao og bad ham lade israelitterne gå så de kunne tilbede Gud. Men Farao var stædig og ville ikke høre!

Den femte plage bragte frygtelige sygdomme til egypternes kvæg, mens ingen af israelitternes kvæg blev syge! Den sjette plage gjorde at egypterne fik udbrud af store sår over hele kroppen – så slemt, at de hverken kunne sidde eller ligge ned!

Og Farao sagde: Nu er det nok! Hvis du stopper plagerne vil jeg lade jer gå. Men efter Gud stoppede plagerne, ville Farao alligevel ikke lade dem gå. Gud havde gjort Farao endnu mere stædig og han nægtede at høre.

Den syvende og ottende plage bragte hagl og græshopper som ødelagde hvert et træ og plante i landet. Græshopperne åd alt det, som haglene ikke havde ødelagt. Den niende plage svøbte hele landet i total mørke i tre dage. Ingen kunne se noget som
helst med undtagelse af israelitterne, som stadig havde lys i deres hjem.

På trods af alle disse frygtindgydende begivenheder ville Farao stadig ikke lade israelitterne gå! Gud sagde til Moses: Faraos stædighed vil give mig mulighed for at gøre endnu større mirakler i Egypten.

Da sendte Gud én sidste plage …
Moses advarede Farao om denne sidste plage: Dette er hvad Gud siger til dig: ’Omkring midnat vil jeg gå igennem Egypten. Hver eneste førstefødte vil dø – rig eller fattig – fra Faraos søn og videre nedad. Og egypterne vil græde højlydt, men israelitterne vil ikke blive ramt. Da vil du, Farao, bønfalde Israels folk om at gå!’ Da Moses forlod sit møde med Farao brændte han af vrede: På trods af advarslen nægtede Farao at lade dem gå!

Moses gav da israelitterne instruktioner fra Gud om hvordan de kunne blive frelst fra denne plage. Han sagde til folket: Hver familie skal vælge et offer – et årgammelt lam af hankøn, som er rent og uden defekter, og vær forsigtig at I ikke brækker nogle af dens knogler. Tag derefter blodet fra dette offer og smør det på dørstolperne i jeres hjem. Dette vil være et tegn til Gud om at gå forbi og spare jeres førstefødte. Israels folk gjorde da nøjagtig som Gud havde bedt dem om. Ved midnat kom Gud igennem Egypten og dræbte hver førstefødte søn, men han gik forbi hvert hus, som havde blod på dørstolperne. Hele Egypten vågnede i løbet af den nat på grund af den højrøstede gråd. Nogle var døde i næsten hvert egyptisk hjem også Faraos egen søn.

Egypterne bønfaldt israelitterne om at gå med det samme. Den nat tog israelitterne, som nu talte over 2 mio. mennesker, af sted for at vende tilbage til deres lovede land Kanaan. Gud ledte dem igennem ødemarken ved en skysøjle om dagen og en søjle af ild om natten.

Imens skiftede Farao mening igen og fik sin hær til at følge efter og fange israelitterne. Da israelitterne kom til bredden af Det Røde Hav så de Farao og hans hær nærme sig på afstand og de begyndte at gå i panik. De vendte sig anklagende mod Moses: Vores slaveri i Egypten var bedre end at skulle dø herude i ødemarken. Men Moses svarede dem: Bare rolig – Gud vil redde jer i dag – han vil kæmpe for jer.

Gud bad da Moses om at række sin hånd ud over havet. Og i det øjeblik han gjorde det sendte Gud en kæmpe vind, som åbnede en tør sti, som de kunne gå på over. Farao og hans hær begyndte at følge efter israelitterne. Gud bad Moses om at strække sin hånd ud igen. Dette bragte endnu en stor vind, som blæste havet tilbage henover Farao og hans hær og ødelagde dem totalt.

Israels folk var grebet af ærefrygt over Gud og hans forbløffende magt. De stolede på ham og på hans tjener Moses. De sang, dansede og fejrede, at Gud havde reddet dem.