8 Jakob og Esau

Da Isak blev 40, giftede han sig med Rebekka. Isak bad indtrængende for sin kone, for hun kunne ikke få børn. Gud besvarede hans bønner, og Rebekka blev gravid med tvillinger. Men de to tvillinger sloges med hinanden i hendes mave. Hun bad og spurgte Gud: Hvorfor sker dette for mig? Gud svarede hende: Dine sønner vil blive to rivaliserende nationer. En af nationerne vil blive stærkere end den anden, og den ældste søn skal tjene den yngste.

Da den første søn blev født var han rød og havde hår over det hele. Han så ud, som om han allerede havde tøj på! Så de kaldte ham Esau, som på hebraisk lyder som ordet ”hår”. Derefter blev den anden søn født, med sin hånd om Esaus hæl. Derfor kaldte de ham Jakob, som betyder ”den, som holder om hælen”, men det kan også betyde ”bedrager”.

Da børnene blev ældre, blev Esau en dygtig jæger, som elskede naturen. Hans bror, Jakob, ville hellere leve et stille og roligt liv indenfor i teltene. Isak elskede Esau og alt vildtet, som han kom hjem med, mens Rebekka foretrak Jakob.

Engang mens Jakob var ved at koge en gryderet, kom Esau udmattet hjem fra jagt og sagde til Jakob: Jeg sulter! Giv mig noget af din gryderet! Jakob svarede: Okay, men det kommer til at koste dig din arv! Hey, jeg dør af sult, sagde Esau: Hvad skal min arv gavne mig, hvis det sker!? Jakob sagde: Sværg med det samme, at du vil give mig din arv. Esau svor, at han ville afgive sin arv og sine førstefødsels-rettigheder.
Jakob gav Esau brød og noget af sin gryderet. Esau spiste og drak hurtigt og gik – uden at skænke det en tanke, at han lige havde opgivet sin arv.

Flere år senere, da Isak var blevet gammel og næsten blind, kaldte han Esau ind til sig og sagde: Jeg er nu en gammel mand og vil snart dø. Jag noget vildt og tilbered det, som jeg kan lide af det. Så vil jeg, før jeg dør, videregive velsignelsen, som tilhører dig, min førstefødte søn!

Rebekka overhørte samtalen, så da Esau var taget på jagt, sagde hun til Jakob: Gør præcis, som jeg fortæller dig. Gå ud og hent to af de fineste geder fra vores flokke, så vil jeg tilberede din fars yndlingsret af dem. Server så maden for din far; så vil han spise og give dig velsignelsen i stedet for Esau. Jakob svarede: Mor, han er ikke så nem at narre. Esau er behåret og min hud er glat. Hvad hvis han rører ved mig? Han opdager, at jeg forsøger at narre ham og han vil forbande mig i stedet for at velsigne mig.
Bare gør, som jeg siger! Forlangte Rebekka.

Så hentede Jakob to af de bedste geder, og Rebekka lavede Isaks yndlingsret. Derpå gav hun Jakob nogle af Esaus bedste klæder på og lavede ham en slags langhårede handsker af gedernes pels. Jakob lod da som om, at han var Esau og bragte maden ind til sin far.

Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus, tænkte Jakob ved sig selv. Er du virkelig min søn Esau? Spurgte Isak. Ja, selvfølgelig, svarede Jakob. Hvis du er, så kom herhen og giv din far et kys, sagde Isak. Jakob gav sin far et kys. Da han gjorde det, duftede Isak hans tøj og blev endelig overbevist om, at han virkelig var Esau.

Derefter gav Isak sin velsignelse til Jakob, mens han sagde: Må Gud videregive den velsignelse, han lovede Abraham, til dig. Din slægt vil blive stor – en mægtig nation – og andre nationer vil blive dine tjenere. Gud vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig.

Så snart Isak havde velsignet Jakob, kom Esau tilbage fra jagten. Da han fandt ud af, at Isak havde givet sin velsignelse til hans bror, græd han højlydt: Giv også mig din velsignelse, far! Men Isak svarede: Din bror var her og han narrede mig. Han har taget din velsignelse.

Esau hadede sin bror og sagde til sig selv: Når min far er død, slår jeg Jakob ihjel! Rebekka fandt ud af, at Jakob var i fare og sendte ham langt væk for at bo hos sin onkel.

På vejen dertil viste Gud sig for Jakob og sagde: Jeg er din farfar og fars Gud. Jeg giver dig og dine efterkommere dette land. Din familie vil vokse sig stor og blive en velsignelse for hele jorden. Jeg vil være med dig og beskytte dig uanset, hvor du går – og give dig alt, hvad jeg har lovet. Og Gud velsignede Jakob med stor rigdom og 12 sønner. Jakobs navn blev ændret til Israel, som betyder ”den, der kæmper med Gud”. Jøderne skulle senere blive kaldt ”Israels
folk”, opkaldt efter Jakob.

Mange år senere tilgav Esau sin bror Jakob. Derefter flyttede Jakob og hans voksende familie tilbage til det lovede land Kanaan.