3 Adskillelsen

En dag kom en snedig slange til Eva og spurgte: Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven? Eva svarede: Nej, Vi må gerne spise af frugten fra træerne i haven, det er kun frugten på det træ, der står midt i haven, som vi ikke må spise af – vi må ikke engang røre ved det, for så dør vi.

For at narre Eva sagde slangen: I dør ikke! Men Gud ved, at den dag I spiser af frugten, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver ligesom Gud! Og I vil vide al ting, både det gode og det onde. Eva troede på slangen, så den tiltrækkende frugt og tænkte: Hmm… Vi vil komme til at vide alt!

Så tog hun frugten og spiste noget af den. Hun gav også noget til Adam, som var hos hende, og han spiste også. Med det samme åbnedes deres øjne og de blev fyldt af skam og frygt. De syede figenblade sammen og bandt dem om livet, for at skjule deres nøgenhed.

Senere den dag hørte Adam og Eva Gud vandre i haven, og de gemte sig mellem nogle buske. Gud kaldte på dem: Hvor er I? Adam svarede: Jeg hørte, at du kom, og jeg var bange… fordi jeg var nøgen, og så gemte jeg mig. Gud svarede: Hvorfor skammer du dig over at være nøgen? Har du spist af den frugt, som jeg forbød dig at spise af?

Adam sagde: Det var kvinden, som du gav mig… Hun gav mig frugten! Eva svarede: Slangen narrede mig til at spise af frugten!

Så sagde Gud til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du og dit afkom krybe og æde støv alle dine dage. Du skal være fjende af kvinder og deres sønner. Når du bider ham i hælen, skal han knuse dit hoved.

Guds hjerte var knust på grund af Adam og Evas ulydighed. Da Gud altid gør, hvad der er retfærdigt og sandt, kunne han ikke ignorere, hvad de havde gjort. Så Gud straffede Adam og Eva ved at sende dem ud af haven. Ved ikke længere at følge Guds vilje havde Adam og Eva nu underlagt sig sygdom, smerte… ja, selv døden.

Gud sagde til dem: Den vej I nu har valgt vil være fuld af besvær og lidelse…
… kvinder vil føde med smerte
… mænd skal arbejde hårdt og længe for bare at frembringe lidt føde fra jorden
… begge vil I kæmpe hårdt for at herske i jeres indbyrdes forhold
… og endelig vil I vende tilbage til den jord, som jeg skabte jer af.

Selvom Gud straffede dem, holdt Gud ikke op med at elske dem. Han gav dem oven i købet tøj af dyreskind.

Fra da af, satte Gud sine mægtige engle ved indgangen til haven. Han satte også et lynende flammesværd til at vogte vejen til Livets Træ. Det var ikke længere muligt for mennesket at spise af Livets Træ og leve evigt.