14 Dommere, konger og profeter

Israels folk fortsatte på deres rejse tilbage til det forjættede land. Gud dækkede tabernaklet med en sky om dagen, der blev til en søjle af ild om natten. Når skyen flyttede sig fulgte de den og slog lejr hver gang den stoppede. Men da folket kom tæt på landet Kanaan – få kilometer fra grænsen – ville de ikke gå ind i landet, fordi de var bange for de mennesker, der levede der. De sagde: Vi kan ikke bekæmpe dem, de er stærkere og større end os. Ved siden af dem, er vi som små græshopper.

Gud havde lovet at kæmpe for dem og give dem landet, men folket stolede ikke på ham. Derfor straffede Gud dem ved at lade dem vandre rundt i ørkenen i fyrre år. Dette var en tid fyldt med kampe og beklagelser imod Moses og Gud.

Da Moses nærmede sig enden på sit liv, mindede han Israels folk om alle Guds løfter, love og befalinger. Moses udfordrede dem: I må elske Gud af hele jeres hjerte, sind, sjæl og styrke … For han er jeres liv.

Moses sagde da til Josva foran alle israelitterne: Vær stærk og modig! Nu vil Josva lede dette folk ind i det land, som Gud lovede os. Vær ikke bange eller mismodig; Gud vil aldrig forlade jer eller glemme jer.

Måske husker du fra en tidligere historie, at Josva var Moses assistent, som drog op på bjerget for sammen med ham at møde Gud. Efter Moses’ død blev Josva den nye leder for Israel og ledte dem til at generobre det
forjættede land fra deres fjender.

Da israelitterne gik ind i landet, sagde Gud til dem, at de skulle drive alle de mennesker som levede der ud, fordi de var fulde af ondskab. Men israelitterne lyttede ikke og endte med at tilbede de falske guder, som tilhørte de tilbageblevne mennesker i Kanaan. Dette førte til mange andre synder. På grund af deres ulydighed fjernede Gud sin beskyttelse og tillod andre nationer at komme ind i Kanaan og besætte dem. Da de var besejret begyndte Israels folk at lide, så de tryglede Gud om hjælp og tilgivelse.

Endnu engang tilgav Gud dem og sendte ledere, kaldet dommere, som ledte dem i at besejre deres fjender. Disse er ikke som de dommere, vi har i dag, men mere lige som generaler.

Slag efter slag besejrede Israel deres fjender ved hver grænse. I sejren tilbad folket Gud, men kort efter vendte de sig igen fra Gud og levede efter deres egen vilje.

Uheldigvis blev dette et mønster i den ene generation efter den anden … Israels folk ville komme til Gud og tilbede ham, når de havde brug for hjælp, men når alt begyndte at gå godt igen vendte de tilbage og tilbad andre ting. Dette blev en tid, hvor alle gjorde det de selv synes var rigtigt.

De andre nationer var regeret af konger, så Israels folk brokkede sig til Gud og sagde: Vi vil ha’ en menneskelig konge, som kan se os, til at regere over os. Gud udpegede da en konge, der hed Saul, til at regere over dem. Dog måtte Gud til sidst fjerne ham igen på grund af hans ulydighed.

Gud ledte efter en konge som ville elske ham og leve efter hans vilje. Han valgte en ung dreng, som hed David. Da David voksede op og blev konge velsignede Gud ham og Israel. David elskede Gud inderligt og prøvede at leve efter hans vilje. Gud sagde til David: En af dine efterkommere vil regere Israel for evigt – hans rige vil aldrig ende.

Salomon efterfulgte sin far David og blev den viseste og rigeste konge i historien. Salomon bad Gud: Skænk mig din visdom, så jeg kan regere folket på den rigtige måde. Gud svarede hans bøn og gav ham stor visdom; faktisk rejste magthavere fra hele verden til landet, blot for at høre på ham.

Salomon skrev bøger, deriblandt Ordsprogenes bog og Prædikerens bog
som er fyldt med den visdom, som Gud gav ham. Under Salomons lederskab glædede Israels folk sig over fred og stor velstand. Templet blev bygget i hovedstaden Jerusalem for at erstatte tabernaklet. Dette tempel var et mere
permanent symbol for Guds fortsatte tilstedeværelse og nærvær hos folket.
Men senere giftede Salomon sig med fremmede kvinder, som førte ham til at tilbede falske guder.

På grund af Salomons svigt tillod Gud, at der brød en borgerkrig ud og israelitterne delte sig i et nordligt rige, som blev kaldt Israel og et sydligt rige kaldet Juda. Til sidst regerede konger, som tilbad falske guder begge riger.

På grund af deres oprør fjernede Gud sin beskyttelse fra både Israel og Juda og tillod at andre nationer kom og besatte dem. Israelitterne blev tvunget ud af det forjættede land og mange blev taget væk for endnu engang at blive slaver. Under disse tider med konger, sendte Gud profeter som budbringere og kaldte folket til at vende tilbage til ham og følge hans befalinger. Profeterne advarede israelitterne om hvad der ville ske, hvis de fortsatte med at gøre oprør mod Gud.

En profet ved navn Jeremias forkyndte Guds budskab og sagde: Der kommer en dag, hvor jeg vil lave en ny pagt med Israels folk. Jeg vil lægge mine love i deres sind og skrive mine befalinger på deres hjerter. Jeg vil være deres Gud og de skal være mit folk.

Profeter fortalte også folket om en kommende konge, en der ville regere for evigt og frelse dem – en Messias. Gud gav profeterne åbenbaringer om hvordan denne Messias ville være. Hør godt efter, for disse vil forbindes til nogle af fremtidens historier:

Profeter, som Esajas fortalte dem, at …
Han vil være efterkommer af David. En jomfru vil føde ham i Betlehem.
En budbringer fra ødemarken vil udfordre folk til at forberede sig til at han kommer.
Han vil bringe gode nyheder og helbredelse til de fattige, brudte og syge.
Han vil ikke gøre noget forkert men leve et liv uden synd.
Han vil blive slået, pisket og såret – alt sammen så vi kan få fred, helbredelse og tilgivelse.
Han vil være tavs under beskyldninger. Han vil blive dømt og smidt i fængsel.
Hans hænder og fødder vil blive gennemboret. Han vil blive myrdet som en kriminel og begravet i en rig mands grav.
Gud vil lægge straffen og skylden for alle vores synd på ham. Hans liv ofres for os. På grund af ham vil mange få sin sag i orden med Gud.

Efter disse profeter, talte Gud ikke til mennesker i 400 år …